
To folkeslag på Sumatra , Batak- og Minangkabau-folkene, er meget forskellige i kultur, religion og historie.
Det kristne Batak-folk lever på det nordlige Sumatra. Nogle af batak-klanerne, f.eks. Toba-klanen har tidligere praktiseret kannibalisme.
Det muslimske Minangkabau-folk lever midt på Sumatras vestkyst. Dette folk er dels kendt for sit matrilineære system (arverækkefølgen fra mor til datter), dels for en smuk arkitektur.
Billederne beskriver leveforhold og forskellige begivenheder i hverdag og fest.
Arkitektur, historie, ceremonielle fester, arbejdsliv, religion og påklædning er centrale temaer.
Naturen på Sumatra er helt unik med dens helt særlige dyre- og planteverden. Selv om en del af regnskoven nedbrændte under de store skovbrande i efteråret 1997 udgør junglerne stadig en meget stor den af øen. Og på trods af farerne for udryddelse lever her stadig tigre, elefanter, orangutanger, næsehorn og mange andre spændende dyr.