Aceh blev ekstremt hårdt ramt af tsunamien der ramte
området i december 2004. Antagelig krævede flodbølgen mere end 100.000
menneskeliv her. Jeg har ikke været der siden tsunamien ramte Aceh, men
mange af mine fotos er fra steder der må være blevet hårdt ramt.
Et stykke oppe ad kysten
opsøgte jeg et sted, hvor der efter sigende skulle være en del meget lyshudede folk. Disse mennesker er efterkommere af de første
portugisere, der kom her for at handle med de lokale fyrster, der på det
tidspunkt dyrkede animistiske religioner.
De handlende var
med i den gruppe af søfolk omkring Vasco da Gama, altså helt tilbage i
begyndelsen af 1500-tallet. Handelsfolkene blev senere smidt på porten,
men de havde i mellemtiden været i lag med de lokale kvinder, for endnu
den dag i dag kan man se den lyse hudfarve hos enkelte af folkene her.
Det er navnet på den nordligste provins på Sumatra. Aceh er kulturelt,
religiøst og historisk meget forskellig fra andre provinser på øen.
Det gælder også hvad angår naturen. Heroppe finder man endnu bl.a. vilde
tigere og elefanter samt orangutanger.